Survival of the fittest

„Bip, bip, bip!“ lyder det ved siden af min seng. Jeg gider bare ikke stå op nu, selvom solen skinner ind af vinduet på mit ansigt, fordi jeg ikke havde trukket gardinet for, før jeg gik i seng. Men sådan er det jo hver dag. Når jeg endelig for mig slæbt ud af sengen pga. den irriterende sol der lyser i mit ansigt og mit lille værelse. Tager mit tøj på, og åbner døren til den lille gang i vores lejelighed. Vores lejelighed er ikke ret stor, jeg kigger til venstre ind i stuen, der sider en mand i sofaen jeg ikke kender og ryger, men det er jo ikke rigtigt noget nyt. Går ind i køkkenet og kigger på uret, skolen startede for 10 minutter siden, så jeg tager noget hurtigt morgenmad og går ud af døren, ned af trapperne da vi bor på 2 etage og går imod skolen. Kigger endnu engang hvad klokken er, klassen startede for 20 minutter siden, men hvorfor skulle jeg løbe? Jeg kommer jo alligevel for sent. Når jeg ankommer til klassen, går jeg ind og sætter mig. Siger ikke noget, sætter mig bare. Læren kigger bare på mig, men siger heller ikke noget. Kigger ud af vinduet til klokken ringer og vi har pause. Det er sommer, så jeg sætter mig udenfor ved et bord, sammen med klikken. Jeg går i selv i 4 klasse, men dem jeg går med, går alle i 5 og 6. Jeg for en del opmærksomhed fra de fleste på skolen, og selvom det er en stor skole, kender alle mit navn. Klokken ringer igen, og vi begynder at gå imod vores klasser. Inde i min egen klasse, snakker jeg ikke rigtigt med nogen, og de fleste er mere eller mindre bange for mig. Jeg sider bagerst i klassen, henne ved vinduet og passer mig selv. Kigger over i den anden ende af klassen, og ser en gruppe drenge fra min klasse der står og griner højlydt. Pludselig går en af dem hen til mig og siger ”jeg kneppede din mor i går”. Jeg siger intet, jeg rejser mig bare hurtigt og slår med alt min kraft ham i hovedet så han ryger ned. Jeg både slår og sparker til en lære kommer hen, og river mig væk. Nu ryger jeg i ’obs’ endnu engang. Alle de andre har fået fri, men jeg har endnu en time med eftersidning. Jeg hader obs, er så træt af at det altid er mig, og ikke de andre der ryger der i, men sådan er livet, intet er fair, det har jeg lært!

Efter en halv time, sniger jeg mig ud, da læren lige var gået ud af lokalet. Jeg smutter ned til den gamle parkeringsplads hvor jeg og mine venner plejer at hænge ud. De sider der med en lighter dåse og snakker, når jeg kommer derhen. Dåsen går på omgang mens vi snakker om diverse ting, der nu falder os ind. Emnet ender for det meste på vold eller sex. Det er min tur til dåsen, jeg tager et ordentligt sug, og får det dejligt. Der bliver grint lidt af dagens episode, og nogle af de gamle. Solen er ved at gå ned, og vi beslutter os for at ’splitte’.

Jeg kommer hjem og kigger ind i stuen. Manden fra i morges er der ikke mere, og ser min mor sover foran det tændte fjernsyn. Går ind i køkkenet og tager noget mad, og kigger i penge krukke, helt inderst i det ene skab, hvor min mor gemmer penge ind i mellem. Der lå nogle hundrede kr. så jeg tog 200, og gik ind på mit værelse og gik i seng. Dette var en normal dag for mig. Nogle dage senere, sagde min mor at min ven fra ’landet’ havde ringet, og spurgt om jeg ville komme der over næste weekend. Jeg blev glad og sagde da ja, jeg var altid glad når jeg skulle der over.

Det blev weekend, og jeg blev hentet af min ven, og hans mor. Vi havde ikke selv en bil, men det havde de, og de ville gerne køre mig. Jeg blev velkommet med et smil, selvom de vidste hvordan jeg var, og hvad jeg havde lavet. Det var overhoved ikke som derhjemme, hvor de voksne kigger på en med et nedværdigt blik, og man skal holde facaden for alle de andre. Jeg var accepteret her, og fik en vis respekt. Weekenden gik hurtigt forbi, jeg lejede med min ven. Der var mange ting, som man ikke havde mulighed for i byen. De havde nogle træer, hvor man kunne lave huler, og alt hvad man nu kunne finde på. Min vens liv var langt fra lige som mit. Det var lidt underligt i starten, hvordan man snakkede ved middags bordet, og hjalp med opvasken. Men det var dejligt at gøre sådanne ting sammen. Der hjemme spiste vi aldrig sammen, og vi råbte og skændes mere end vi snakkede. Min ven havde aldrig været oppe at slås med nogen, selvom han var på samme alder som mig. Jeg havde været det mange gange, men han havde åbenbart ikke brug for det. Det syntes jeg var underligt hvor anderledes det var her på landet, i forhold til hjemme ved mig.

Som sagt var weekenden hurtigt ovre, og søndag eftermiddag blev jeg kørt hjem igen. Jeg var trist, men viste det ikke. Mandag var det tilbage til det normale. Facaden var oppe igen, og hang med mine andre venner. Der blev snakket om hvad man lavede i weekenden, og jeg sagde bare at jeg var ved en ven. Jeg kunne ikke fortælle hvad jeg lavede, de ville ikke kunne forstå hvad jeg snakkede om, og jeg forstår dem godt. Det var jo så anderledes end livet her, og der var en stor chance for at de ville se det som en svaghed, hvordan jeg havde det, og var, når jeg var derover. Jeg tænker ind i mellem på, hvor rart det ville være, at bo sådan et sted, eller hvordan det ville være, hvis folk her bare kunne være ligesådan. Men det vil aldrig ske, her bliver venlighed misforstået som svaghed. Og dem der viste svaghed fik tæsk, sådan var det bare.